Om Brødsnedkeren
Brødsnedkerens historie
Thomas Jørgensen er bagermester og grundlægger af Brødsnedkeren, som han slog dørene op til for første gang i Humlebæk Centret d. 1. juli 1995. Det har siden ført til, at de lokale har kunnet besøge Brødsnedkerens bagerbutikker flere steder i Nordsjælland.
I årene inden havde Thomas stået i lærer som konditor hos Bager Bech i Helsingør, hvor han blev udlært i 1984. Efterfølgende var han i en årrække daglig leder/bestyrer hos Bager Bech. Herefter var han souschef hos Pariserbageren i Hørsholm, inden han i 1995 åbnede sit eget bageri i Humlebæk Centret, som han kaldte Brødsnedkeren. I 1999 åbnede Brødsnedkeren også på Humlebæk Strandvej, og der har bageriet ligget lige siden. I årenes løb har der været Brødsnedkeren butikker i Espergærde Centret, ved Dronninghus i Hørsholm og i Helsingør by. Men siden hen er butikkerne lukket ned, så der kunne sættes fokus og tid af til bagerforretningerne på Humlebæk Strandvej og Espergærde Havn. Thomas Jørgensen har aldrig haft intentioner om, at Brødsnedkeren skulle blive en større kæde af bagerbutikker, da han ønsker at have hjertet med i alt hans bagværk, så der sikres god kvalitet fremfor kvantitet.
I mange år var konditoriet den udviklende del for Thomas Jørgensen, hvor han bl.a. deltog i mange kurser i Frankrig, vandt flere guldmedaljer i eftertragtede konkurrencer, var formand for Dessertens Venner (Forening under Københavns Konditor Laug), fungerede som skuemester ved Konditorsvendeprøver, og ikke mindst i 1999, hvor han modtog den fornemmeste og højst opnåelige Saint Honoré Ordenen uddelt af Saint Honoré komitéen.
Senere fik Thomas øjnene op for kvalitetsbrød. Han så manglen i godt brød og begyndte at arbejde med at produktudvikle brødtyper, der var langtidshævede (smag), bagt i stenovn (sprød skorpe og saftig krumme) og sammensat af dansk miljømel (sundt).
Den dag i dag – mere end 26 år efter første det bageri åbnede i Humlebæk – står bagermester Thomas Jørgensen stadig selv i bageriet til dagligt sammen med hans dygtige hold af bagersvende og konditorer. Kom derfor gerne forbi butikkerne og stil spørgsmål, eller send dem til os på Facebook eller mail.